Afslutnings cup Apr 2016

      Sønderjysk Billard Info v/ Frede Hansen

SeniorSamvær Afslutnings Cup i Nordborg 19. April 2016


Endelig oprandt dagen, hvor den årlige afslutnings cup under vor gode sags faner skulle afvikles, og Nordals Billard Clubs ildsjæle havde formået at samle 32 spillere, som på de 2 billeder herover bydes velkommen af formand Benner kl. 0915.

Øverst til venstre er kasserer Jørgen i gang med at kradse deltager gebyrer ind, og yderst til højre ses sekretær Niels, som dagen igennem styrede kampafvikling og resultat rapportering med sikker hånd.

 

Klubberne var repræsenteret ved Nordals og Sønderborg med hver 7 spillere, Gråsten med 6, Bov og RAA med hver 5 og Sundeved med 2 spillere, som var tilfældigt grupperet i 4 puljer á 4 hold á 2 spillere (holdenes sammensætning var ligeledes afgjort ved lodtrækning).

 

Der skulle spilles keglebillard til 1/2 SST distance i.h.t. sædvanlige regler, således at en match var vundet når et holds 2 makkere begge havde nået deres distance før modparten.

Alle skulle møde hinanden i hver pulje, hvorefter der skulle spilles semifinale / finale spil med knock out, således at de 4 1'ere blev grupperet sammen, de 4 2'ere sammen osv.

Festen sluttede for taberne af semifinalerne, medens vinderne skulle spille en egentlig finale, dvs. 8 hold spillede ialt 5 kampe medens 8 hold måtte "nøjes" med 4 - men så kunne man jo være tilskuer til finalerne.

 

Præsis kl. 12.00 blev der serveret biksemad med spejlæg i den tilstødende hals cafeteriaområde, og mod middagens afslutning konstaterede Benner, at Bov var årets pokalvinder med 35 matchpoint, fulgt af Sundeved med 30 og Gråsten2 med 28 point. Nordals 1 og RAA3 havde ligeledes 28 point, men en lidt lavere individuels score - se SST 2016 resultat.

 

Pokalen blev overrakt til Bov teamet under stort bifald, og de havde i sandhed fortjent det. På billedet nederst ses fra venstre Gunhild Rohmann, Mogens Hede, Flemming Rohmann, Benny Sørensen og Leif Nielsen.

De har spillet godt og stabilt året igennem, hvilket også ses af, at som det eneste hold har Bov spillerne alle spillet med pæne snit% over 100 - sådan vinder man en pokal - og stort Til Lykke til Bov teamet også herfra !


Herefter redegjorde Frede Hansen for et nyt tiltag, som kort fortalt går ud på, at etablere en individuel grand prix billard turnering til august, som vel at mærke bliver skrædersyet til kegle billard spillere i den ældre årgang.

Det bliver en kombineret penge- og point turnering, som vil blive afviklet en hverdag 8 gange årligt - se Senior Grand Prix


Efter middagen var de fleste klar til sidste af de i alt 6 indledende spille-runder, hvorefter der blev gjort klar til finale spillet.


Dette klappede også rigtig fint, og kl. 16.30 kunne der gøres klar til præmie overrrækkelse, idet der var præmier til alle finale vinderne, dvs. vinderne af henholdsvis 1'er, 2'er, 3'er og 4'er finalerne som i nævnte orden blev Jørgen+Mogens NAB, Poul + Henry (RAA/GBC), Jens + Tom (GBC) og Gunnar + Peter (SBC/NAB) / billeder i samme orden nederst.


Der var også et par surprise præmier, hvor Benny fra Bov honoreredes for at score sin distance 46 i én indgang, og Mogens (ligeledes Bov) modtog en præmie for dagens højeste serie på 68 - ja, det var en rigtig Bov dag :-)


Tillykke også til jer 2, og ikke mindst: Tak for en god dag og et godt arrangement af de dejlige Nordals folk !


/ webmaster - PS: Se alle resultater her under billederne