Fødselsdatoer

      Sønderjysk Billard Info v/ Frede Hansen

Fødselsdatoer - et uundværligt værktøj er taget fra os.

I sidste uge kontaktede jeg med bange anelser Hanne Rasmussen, DDBU og forespurgte om årsagen til, at fødselsdato kolonnen var fjernet på de iøvrigt fine medlemsdata sider, og desværre fik jeg det svar jeg frygtede:

"P.g.a. af nye regler omkring persondataloven" (citat slut)


Dette er et fuldstændig uacceptabelt svar af flere årsager:

1) Vi har i Danmark ca. 1100 almindelige, frivillige og andre typer af foreninger og klubber, og fælles for dem alle er, at medlemmets fødselsdato er en helt vital info i kontingent-, reglements-, markedsførings- og mange andre sammenhænge.

2) Hvis DDBU vælger at "gå både med livrem og seler" er det fint nok, men så må man da tilbyde forenings-administratorer og os andre, som SKAL bruge føds.dato info en løsning v/nøgleords tilgang, hvorved man kan holde sig inden for loven.

3) Der er overhovedet ingen grund til at have så travlt med at overholde denne (latterlige) lov, og da slet ikke næsten før en revision udkommer. Loven er i forvejen blevet brudt dagligt i mindst 10-15 år, og man har aldrig hørt om nogen, som er blevet straffet i denne sammenhæng. Det jeg tænker på er generelle medlemsdata incl. føds.dato, adresse osv. Allene indenfor vores billardverden, kender jeg ingen andre klubber end Sønderborg, som har fulgt reglerne og lagt nøgleords beskyttelse på weben.

 

ad 2) Jeg ved godt, at DDBU har begrænsede resourcer, men afhængig af løsnings-valg tager det ikke en dreven programmør mere end 1-2 timer at lave en nøgleords-beskyttelse (selv brugte jeg en formiddag for 5 år siden)


Jeg håber at klubber og medlemmer rundt om i det ganske Kongerige vil hjælpe med til at presse DDBU for en løsning, så vi kan undgå en masse polemik på det kommende årsmøde, som gerne skulle kunne helliges andre spændende ting (jeg deltager ikke).


Kommentarer til FrHellas6@gmail.com eller tlf. 42 52 27 09 er meget velkomne.

/ Frede Hansen, Sønderborg 2018-06-18,

medlem af SBC siden 2013